Blog Archives - Side 2 af 5 - christinabendix

Blog

I mange år kunne jeg ikke skrive og hver gang jeg satte mig til tasterne, så blev der helt stille. Men som årene er gået har jeg fået mere og mere kontakt. Inden i mig bor der en herlig historie-fortæller, og hun vil SÅ gerne dele. Dele mine egne oplevelser, udfordringer og dele alt det jeg efterhånden ved om personlig udvikling, spiseforstyrrelser, vægttab, motivation og forandring.

“Jeg har besluttet, at jeg godt “må tabe mig”…

aldrig mere slankekur“Jeg har besluttet, at jeg godt “må tabe mig”…

Sådan sagde en af mine klienter forleden, da hun startede hendes forløb hos mig. En kvinde i midt 40érne der har været on/off slankekure i +10 år, men som de sidste par år, har haft kastet håndklædet i ringen og bare givet los med spisningen. Hun havde givet op og havde mistet håbet.

Vægttab er for mange associeret med forbud og restriktioner. Regler for hvad man må og ikke må, og PRÆCIS DET var min klient blevet træt af. Hun var blevet træt af at gå på kur, hvor hun følte sig begrænset, og endnu mere træt af den dårlige samvittighed hun altid fik, når hun overspiste noget “forbudt”.

Hun havde også fået skabt sig en overbevisning der hed sig, at det var “forkert” at hun ønskede at tabe sig, at vægttab var blevet forkert og noget nyt forbudt. Vi snakkede længe om denne overbevisning, hvorfra den kom og hvad den var skabt af og udfra. En stor del af historien handlede om hende selv, at hun følte sig forkert fordi hun ikke havde haft succes med vægttabet, og derfor var vægttab blevet til noget der var forkert og meget skamfuldt.

En anden del af historien var, at hun over længere tid havde fulgt mange på de sociale medier der snakkede varmt om “at elske sig selv og sin krop”. Udfra det havde hun forstået det sådan, at hvis hun ikke elskede hendes krop, overvægt og deller – så var hun forkert – og hun var også forkert hvis hun ville tabe sig. Det var for hende blevet det nye sorte at sige højt, at hun elskede hendes overvægt, at hun havde accepteret den. Men sandheden var dog trist en helt anden. 

Ja det hele var på en måde landet i et kaos i tankerne hos hende. Vi brugte rigtig meget tid på at få kortlagt dette kaos, og på at få placeret tingene de “rigtige steder”, som gav ro og mening for hende.

I sessionen sagde hun pludseligt: “jamen så vil jeg beslutte mig for, at jeg GODT MÅ TABE MIG, og at det ikke er lig med, at jeg så gør noget forkert eller ER forkert. 

 

Senere i mit indlæg skriver jeg lidt om, at vi må gøre os klart HVORFOR vi ønsker en forandring, og hvad der evt. spænder ben for dette, og hos min klient her, som det er hos så mange andre, ja så er det største benspænd ofte OS SELV og vores tanker om os selv.

 

Et varigt vægttab

Ønsker du et varigt vægttab, må du starte rejsen hos dig selv, og vægttab kan godt lade sig gøre UDEN forbud og hvor der er plads og rum til mad på en rar måde.

…..Og her til noget interessant.

Jeg oplever hos flere af mine klienter, der ønsker at tabe sig, at VÆGTTAB er et skamfuldt ord… et ord når det bliver sagt, ofte ledsages af tunge suk og tanker som.. “jeg ville ønske”.. men…!!

Ønsket om vægttab er helt reelt hos rigtig mange jeg møder, men det er troen på vejen der herhen til der vakler. For hvordan pokker taber man sig på den “rigtige måde” og hvordan holder man det efterfølgende? Og kan man sige højt, at man ønsker at tabe sig UDEN at skamme sig – eller sige højt, at man er ked af sin overvægt uden at andre skal komme med 100 løsninger.. regler, forbud og rigide slankeregler.

 

Mange løsninger… eller..?

Der er mange om buddet på vægttabsproblematikken, og det gør ikke forvirringen mindre. En siger noget, en anden siger noget andet.

Er det detox, dukan, pulver, juice, faste, proteiner.. ja hvad er den rigtige løsning”? Er slankekur forkert? eller er man først rigtig når man elsker alt ved sin krop. Og skal det hele virkelig handle om følelser?

Forvirringen er hos mange total og meget kompleks, fyldt med fordomme, overbevisninger – og andres sandheder og erfaringer.

Jeg tror på, at vi hver især har brug for forskellige måder at gribe tingene an på – også når det handler om vægttab. Nogle tænker meget i sort/hvid bokse, mens andre slet ikke fungerer godt under for meget struktur, og omvendt bliver kvalt i struktur og rammer. Andre må finde svaret i det indre fokus , mens andre slet ikke kan eller er parate til et større indre arbejde.

 

Min opgave og hjælp til dig

Ofte er min opgave som mentor og diætist at hjælpe mine klienter til “AT BLIVE EKSPERTER PÅ DEM SELV”. At være ekspert på sig selv handler om at du træner din evne til at rette opmærksomheden på dig selv, og at du er villig til at være nysgerrig på det som ikke mere fungerer for dig – men også at se dig selv ærligt i spejlet. Stoppe op og lave et virkeligheds tjek.

>>> Måske skal du hjælpes med støtte i dit spisemønster, måske har du brug for en vejledende struktur for maden, måske at lytte mere til dine behov og følelser, og sætte tydelige grænser for sig selv. Måske skal du arbejde lidt på dine måske begrænsende overbevisninger, eller måske har du nogle dårlige vaner du skal have arbejdet med – ja fælles for dem jeg møder er, at vejen ikke er lige og derfor heller ikke kedelig.

Der er IKKE en model eller løsning.

 

>>> Ønsker du at arbejde med overspisning, følelsemæssig spisning og vægtproblemer så kan mit ekslusive gruppeforløb være noget for dig. Læs mere her hvornår næste forløb starter op. Kun 6 pladser i forløbet.

 

tilgivdigselvLYT (lidt) MERE TIL DIG SELV

SELVACCEPT er en nøgle til et liv med mere glæde

Jeg er helt klart tilhænger af, at vi må mærke efter i os selv, så vi kan få fat i det, som er vigtigt for os eks. vigtigheden af et vægttab eller at komme ud af en spiseforstyrrelse.

De fleste jeg møder har erkendt, at det med krop og mad hænger sammen med både vaner, følelser og tanker. Men derfra også til at sige ægte JA til at arbejde med dine måske blinde vinkler, ja der kan der være lang vej.

Sandheden er nok, at de fleste af os meget hellere springe over det tunge… Hvorfor tale om og mærke det ubehagelige, hvis vi kan smutte udenom.

Dette er blandt andet en af grundene til at slankekure er SÅ populære. Vi skal her følge en opskrift med hovedet. (og ikke alt det der med at mærke efter).

Det er helt naturligt, at vi går udenfor os selv for at finde en løsning eller årsag til vores problem. Hvis bare der er en god forklaring på mit problem… og gerne en enkel hurtig løsning så….vil alt være godt.

I min optik er det en omvej – og ikke en smutvej.

Kun at vælge det ydre fokus kan være med til at FASTHOLDE dig i en offer rolle, og det kan føles som, at du ikke har nogen magt over den givne situation. Du vil ofte genkende det, når du føler dig magtesløs.

Derfor opfordrer jeg dig i den kommende tid til at søge lidt mere i det dit INDRE FOKUS

For det kan være særdeles effektivt, især hvis du ønsker en permanent løsning på eks. dit vægttabsproblem.

 

Du har SELV den hemmelige nøgle til forandring.

Du indeholder svaret på, hvorfor du har et vægtproblem. Javel det kan være du ikke finde svaret, at det er blindt for dig, har gemt sig – men svaret og derved løsningen HAR DU.

Mit onlineforløb kan hjælpe dig på vej, hvis du som mange oplever, at det er svært at lytte indad til dit svar.
Ved at du retter et fast men kærligt fokus på dig for en periode, og du via nysgerrighed undersøger, hvad der mon er på spil for dig, så vil du komme til dit svar.

Min opgave er og bliver, at støtte dig i denne proces.

LÆS alt om onlineforløbet herunder

Med ønsket om en dejlig dag,
Kærligst Christina

Hvad er din blinde vinkel?

Fylder vægten i dit liv? .... og har du somme tænkt, at du "bare" skal anstrenge dig noget mere? ER det overhovedet realistisk at få et normalt forhold til mad, tabe sig og holde vægten - hvor mad igen er nydelse og kan spises UDEN dårlig samvittighed eller tvivl om det du gør, er ”rigtigt eller forkert”. JA DET ER MULIGT Daglig hjælper jeg især kvinder til at at åbne vinduet op for de ofte mange blinde vinkler i forhold til maden. Især støtter jeg kvinder i... Se mere

Tak for 2018 – hej til 2019

Tak 2018 du har været et vigtigt år

Jeg sidder atter i mit køkken og skriver til dig her på årets sidste dage, og jeg har glædet mig til at dele endnu et nytårsskriv med dig. Som jeg altid gør det her i årets sidste dage, er jeg i gang med at ”connecte the dots” fra året der er gået, og sikke et år 2018 har været. Fyldt med fantastiske oplevelser, og især 16. juni hvor Michael og jeg i vores landsbykirke sagde højt... Se mere

Et selvkærligt vægttab – få 50 % i jubilæumsrabat

  tilgivdigselv En hjælp til forandring og handling - skal 2019 være dit år? For præcis 3 år siden "slog jeg dørene op" for mit onlineforløb "Vejen til et kærligt og varigt vægttab". Nu 3 år efter kan jeg med glæde fortælle dig, at langt over 100 personer har deltaget i forløbet eller som en del af deres gruppeforløb proces. Jeg var ærlig usikker omkring det her med "online-produkter", og hvad det kunne hjælpe og bidrage med.   Mine tanker dengang var noget i retning af: Kunne... Se mere

Den perfekte “som-om” maske

  11. oktober afholdt jeg foredraget ”Perfekt udenpå – ulykkelig indeni” i København. Alle pladser var udsolgt på ganske kort tid, og det var både rørende og overvældende med den fine modtagelse af foredraget (du kan læse de mange fine udtalelser her) Du kan tro jeg havde sommerfugle i maven den dag, og jeg kunne i den grad godt mærke mig selv. For noget meget vigtigt var på spil. Det var første gang, at jeg skulle holde et foredrag som gik ”så... Se mere

Forsøger du også, at klare det hele selv. Et indlæg om ensomheden der følger med

Er du offer eller kriger? På tavlen i undervisningslokalet på Møn står der skrevet ”er du offer eller kriger”. Første gang jeg så denne sætning, blev jeg oprigtig provokeret. Offer – mig!!! Hell no... jeg er da kun en kriger... Men jeg er blevet klogere med tiden, og jeg har måtte erkende flere gange, at også jeg spiller mit offer-kort til tider. Det har været blindt for mig- ja næsten usynligt, og været rimeligt barskt at erkende. Jeg vælger at skrive om dette tema i dag, fordi... Se mere

Når det ALDRIG er godt nok – historien om den indre tyran

Den historie du fortæller, kan blive din virkelighed

At give gamle erfaringer og overbevisninger ny betydning, er vigtigt for at kunne ændre adfærd. Meget ofte fastholdes vi i den gamle historie og fortælling om os selv. Det vi gentager, ender ofte med at blive vores virkelighed.

Holder du fast?

Hvor mange gange har du fortalt dig selv, at du først bliver lykkelig når eks. har tabt dig? eller at du først fortjener kærlighed den dag, du ser ud på en bestemt måde? >>> Fortællinger skabt ud fra... Se mere

Vægttabsløsninger forklædt som sundhed

jeg ønsker at tabe mig Jeg har mange der skriver og spørger mig, hvad der egentlig sker af forandringer hos de klienter jeg følger på vejen ud af overspisning og yoyo-vægt. Hvad går klienterne hjem med (allerede første dag), når de har været hos mig? Det er selvfølgelig utrolig forskelligt, hvad der sker hos hver enkel klient, men jeg ser alligevel nogle fællestræk, som jeg i dag ønsker at dele med dig. 9/10 af de klienter jeg møder, har et ønske om at tabe sig. (og det... Se mere

Min telefon stoppede med at ringe

Back in the “old days”

Jeg havde i maj 2018 12 års jubilæum som klinisk diætist. Jeg mindes tilbage til starten af min karriere, hvor jeg som grøn diætist var ude i mange virksomheder, jeg afholdt kostforedrag og havde mange slankeforløb for medarbejderne. De samtaler og foredrag handlede mest om, HVAD man kunne gøre for at få en sundere livsstil og vægttab, og mine forløb på min klinik var også målrettet primært kostvejledning, vægttab og vejen til en sundere livsstil. SUND livsstil var (og er) EFTERTRAGTET Jeg... Se mere

Mit forhold til mad er i kaos

ENTEN / ELLER ALT eller INTET

”Hvorfor kan jeg ikke bare tage mig sammen" ”Nu har jeg spist usundt, så kan jeg ligeså godt blive... "I morgen er jeg sund”. Kender du mon til nogle af disse tanker..?? Kender du til at have en indre stemme der igen og igen får overbevist dig om, at det giver mening bare at fortsætte med at spise…for nu er du jo i gang og er "faldet i vandet". Kender du til tanker der konstant kværner om mad, kalorier, vægttab? Har du mon... Se mere

Send this to a friend