Far jeg savner dig, men jeg har det godt ♡

Far jeg savner dig, men jeg har det godt

 

Som jeg sidder her og skriver kan jeg mærke, at det er lidt svært at få fat i mine ord, jeg sletter, for at skrive igen. Og ja sådan har jeg siddet i noget tid. Det får mig til at tænke, stoppe op og mærke efter.

Hvorfor er det svært at skrive lige nu? Mig der normalt altid har så mange ord, at det faktisk er en styrkeprøve at været stille.

Det er svært og noget tabubelagt for mig at skrive at jeg er lykkelig. AT jeg faktisk har det rigtig godt.

Jeg har meget nemmere ved at skrive om det mørke og det svære i livet, men fortælle og skrive at jeg har det rart og dejligt – det er straks en større styrkeprøve.

Tænk engang at de ord for mig kan være så svære. At have det oprigtigt GODT, det er nyt for mig, en helt ny følelse af ”mig” – som om jeg har rejst en lang vej for at finde.

 

Livet ruskede og jeg ville ikke lytte

For dig der er ny her på siden, så kan jeg dele med dig, at for knap 4 år siden ruskede livet i sådan en grad, at jeg blev tvunget til at stoppe op – tvunget til at lytte og tage stilling.

Min elskede far døde meget pludselig i julen 2012 – og på mange måder har det været den største ”gave” i mit liv. At miste et menneske jeg elskede så højt var så frygteligt, at jeg i en lang periode efterfølgende forsøgte at gemme mine følelser væk.

”Gaven” kom først længe efter min far var gået bort, da jeg langsomt forstod hvad sorg handlede om, og da jeg begyndte at mærke savnet og for alvor begyndte at forstå, at jeg havde mistet. Mistet min far og mistet mig selv. Jeg mødte på mange måder mig selv igennem sorgen, og mødte en Christina jeg i mange år havde pakket væk. Lukket af overfor.

 

Jeg lærte i min sorgproces at tilgive og forstå mig selv

medfølelse

Tilgive mig selv for at jeg ikke havde fundet modet før min far gik bort, til at tage den sidste snak med ham.  – Tilgive mig selv for, at jeg aldrig havde sagt højt til min far, at jeg savnede ham i mit liv og havde brug for ham.

For jeg tog mig ikke tid til den vigtige samtale – fordi jeg var bange. Bange for at blive afvist og bange for at gøre ham ked af det. Bange for den ubehagelige stemning der måske ville komme. Ser du, det var sådan mit mønster altid var dengang, at jeg tænkte mere over hvordan de andre mon ville få det, end hvordan jeg selv havde det. Og jeg var konfliktsky som bare pokker.

Jeg tænker ofte på min dejlige kære far, og i dag kan jeg smile og snakke om ham uden at det gør alt for ondt. På en mystisk måde har jeg sluttet fred – og jeg mærker i dag kærligheden til ham – og fra ham til mig endnu mere end jeg gjorde, dengang han var her på jorden.

Min fars død gjorde også, at jeg fandt modet til at lede efter den Christina som havde væk i mange år.

Jeg vil sige, at jeg for alvor startede min helt ærlige rejse – en rejse med pudset briller, en rejse hjem.

 

Jeg læner mig ind i kærligheden

Jeg er idag et liv der har så mange facetter, at jeg tit lige skal standse op, trække vejret og bare lige være stille. For mit liv har taget en u-vending af en sådan grad, at jeg af og til ikke helt forstår det.

Jeg lever i et smukt og meget fint parforhold med min kæreste Michael, hans og mine børn. En dejlig varm, rolig og kærlig mand som rummer mig. Han har vist mig kærligheden på ny, og han har lært mig hvad det vil sige at være i et ægte fællesskab. Med hans hjælp, og hjælp fra mine fantastiske venner og familie har jeg fundet modet til at læne mig ind i kærligheden, tage imod og jeg har endelig lært at sige til og fra.

Jeg forsøger at læne mig ind i kærligheden og tilliden især når jeg bliver usikker. Når den lille pige i mig bliver ensom, trist eller når gammel sorg eller smerte kommer frem. Jeg har endelig lært, at jeg bare skal bede om at blive holdt om, for igennem trygheden og kærligheden, tør jeg godt bare være den jeg er. Være ensom hvis jeg føler mig ensom, være utryg hvis jeg føler mig utryg. Sætte ord på hvad jeg føler, og bare føle hvad jeg gør, uden at det er forkert.

 

Far jeg savner dig, men jeg har det godt

I dag ville jeg sådan ønske at jeg kunne bruge den nye viden jeg har, og gå et par skridt tilbage på min tidslinje. Hvis jeg kunne, ville jeg fortælle min far at jeg savnede ham, og at jeg havde brug for ham i mit liv.

Jeg har i mange år, ja nærmest det meste af mig liv gjort følelser til noget virkelig kompliceret. Noget der var virkelig svært. Jeg har forsøgt at tænke mig til hvad jeg skulle gøre og ja føle –og har på den konto lukket helt af, og har haft glemt at mærke og lytte stille.

Lytte stille til mit hjerte og til min mavefornemmelse.

I dag ved jeg, at jeg dengang virkelig gjorde det bedste jeg kunne, med de redskaber jeg havde dengang. Derfor kan jeg også i dag smile (lettet) og være lykkelig over, at jeg har flere redskaber at arbejde med nu.

 

Må DU have det godt?

Fra min verden som mentor møder jeg mange som oplever det samme som jeg, og for noget tid siden spurgte en af mine klienter mig:  ”hvordan pokker beslutter man sig for at have det godt? Hvordan finder jeg ud af at være glad og lykkelig?

Jeg spurgte hende om hun måtte have det godt? Og om hun vidste hvilken historie hun fortalte om sig selv.

Hun kiggede lidt mystisk på mig – og svarede prompte at ja da selvfølgelig måtte hun havde det godt. Men efter noget tid kom tårerne – og hun kiggede på mig og svarede, at måske havde hun det egentlig svært med at have det godt i længere tid. At hun altid lavede en smule selvsabotage når ”det gik lidt for godt”.

Det var hendes historie om hende selv. At det gode kun var der i en kortere periode – også forsvandt det igen. At det var svært at fastholde det gode, svært at tilgive sig selv, svært at vise selvomsorg og svært at holde fast i at tage ansvar for sig selv. For hende var det nærmest helt nyt at lytte til hjertet, og som hun sagde:

”det der med at mærke efter, det er jeg ret skidt til”.

Vi fik en rigtig fin dialog omkring at være ”ny til noget” og især ny til det her med at lytte, mærke og stå op for sig selv. At når vi er nye til noget i livet, så handler det om at øve sig mange gange på det nye, og det handler om at kunne være mere selvkærlig, være mere tilgivende og være tålmodig.

 

For mig er det ”at have det godt” handler om

At turde være sig selv, og være ok med, at det også kan være svært. At turde mærke sig selv UDEN at dømme og uden at skulle tænke sig til handlingen – men blot iagttage og være i det som kommer. At føle den lille sitrende fornemmelse af mod når du åbner dine øjne op for virkeligheden istedet for at lukke dem.

At du siger til og fra og siger nej tak til hensynsbetændelse.

Kærligst

Christina Bendix ♡

selvkærlighed

Ps.

Du kan læse mine andre blogindlæg lige HER

 

 

Kommentarer


/* ]]> */