Hvad er du sulten efter? Mad er ikke altid løsningen

Hvad er du sulten efter? – mad er ikke altid løsningen

sultenForleden snakkede jeg med en gruppe kvinder om at finde modet til at sige ja til kærligheden – om at turde kærligheden. Sige ja til en anden – uden at miste sig selv.

Vi blev i snakken enige om, at det måske slet ikke handler om at sige ja til den anden – men meget mere om at sige JA til sig selv. Om at turde tro på, at man godt kan give sig hen til et andet menneske, uden at det betyder, at man så mister sig selv.

Det er spot on på mit eget livs tema, for jeg har igennem livet holdt mennesker ude i strakt arm. Helt tilbage fra jeg var ganske lille, fik ingen lov til at komme helt tæt på. Jeg har, som mange andre jeg møder levet med en ensom afstand til andre. Og derfra har jeg elsket. Men aldrig givet mig helt hen.. for hvad nu hvis jeg mistede… så havde jeg jo givet det bedste af mig selv…

Det var en ond spiral – for jo mere jeg skubbede mennesker omkring mig væk – jo mere havde jeg brug for, at de hele tiden fodrede mig med kærlig opmærksomhed. Jeg skubbede væk, og samtidig var min sjæl sulten efter kærlighed og tryghed.

 

Jeg var altid sulten efter opmærksomhed og kærlighed.

Sulten efter anerkendelse og tryghed.

Jeg kunne hverken mærke mig selv eller de andre, var som et badekar uden prop – kærligheden og opmærksomheden løb lige igennem.

Jeg blev grådig efter at få fra de andre, grådig efter at mærke, grådig efter livet.. og alt det jeg ikke kunne fodrer mig selv med, havde jeg brug for, at andre fodrede mig med. Min metode/genvej blev, at jeg udviklede mig til en meget pæn og dygtig pige, der forsøgte at gøre bedre end bedst.

Jeg forsøgte at være på forkant, lige gøre det der ekstra for de andre. Jeg var ofte og næsten altid smilende, tilgivende, forstående, lyttende- var aldrig vred eller tarvelig.

Jeg havde så travlt med at være ”på”, være korrekt og please, at jeg fuldstændig mistede mig selv og de andre sider af mig selv. For når sandheden skal frem – så har jeg nok aldrig være ”little miss perfekt”.

 

Min indre “gavtyv” har været en del af mig, siden jeg var ganske lille

hvaderdusultenefterFaktisk har der hele mit liv boet en lille gavtyv indeni mig. Hende med cowboybukser med huller på knæet, hende der bander for meget, snakker et øre af og hende der i perioder er blevet forført af det mørke.

Hende der altså søgte ud på kanten som ung pige, og i det skjulte lavede en masse ballade, og ja hende der med et smilende ansigt kunne slippe afsted med mine narrestreger, for jeg var fantastisk dygtig til at spille skuespil.. Leve dobbeltliv.

Jeg levede i en konstant konflikt med mig selv – en ambivalens.

Jeg levede et liv bag en maske.

For jeg turde ikke – kunne ikke – stå ved mig selv.

Jeg havde svært ved at bryde ud af den pæne pige – og stå op for mig selv. Jeg havde enormt svært ved at tackle gavtyven og den lille rod der boede indeni mig. Så hun blev undertrygt og kom kun ud sammen med andre, der også var “gavtyve”.  Jeg havde i mange år, svært ved at mærke hvor mine grænser var – og derfor kom jeg gang på gang til at overskride dem.

Og når jeg så lavede fejl eller blev taget i at lave fejl (lyve, drikke for meget etc.) så skammede jeg mig frygteligt ”for jeg burde jo have vidst bedre”.

 

Den pæne pige der bor inden i mig

hvaderdusultenefterNår jeg “burde have vidst bedre”, så kom min anden side ALTID på banen.

Min flinkeskole-pige.

Pleaseren. Hende den anden pige der bor indeni mig – som er skolet til at vide, hvordan hun skal være pæn, smile og være “rigtig”. For når jeg lavede fejl, så brugte jeg rigtig meget tid på (efterfølgende) til at være ekstra god. Ekstra dygtig.

Men jeg kan fortælle dig noget helt ærligt..

…………hende den pæne Christina hun var godt nok SNU(som en ræv)

– for det er via hende, at jeg fik den ekstra portion kærlighed, opmærksomhed, anerkendelse, et klap på skulderen som jeg havde brug for, for at kunne mærke mig selv. Den opmærksomhed som ”gjorde min sult mindre”.

Så i mange år flakkede jeg ud og ind imellem den “pæne Christina” og “gavtyven Christina”. Når jeg var i den ene del af mig selv – så manglede jeg den anden. Jeg levede i en dyb splittelse – og mit sind var splittet mellem det ene og det andet. Jeg var enormt opmærksom på “de andre”. Hvad de gjorde og ikke gjorde, og om jeg fik det tilbage som jeg gav. Sådan lidt som en ”bytter” – for jeg forventede jo at få tilbage.. Især når jeg havde gjort det der ekstra for de andre, eller når jeg havde opført mig særligt pænt eller tilgivende.

Det var altså ikke gratis, det jeg gav, og blev min sjæl ikke fodret med det, som jeg havde brug for, så søgte jeg ud over mine egne grænser. For at mærke mig selv.

 

I mine sene teenageår blev jeg madafhængig og det udviklede sig til en spiseforstyrrelse (bulimi, hvor man enten kontrollere sin sult og lever restriktivt, eller giver efter for sin sult og overspiser).

Mad gav mig den ro indeni, som jeg ikke kunne give mig selv, eller få af andre.

Når jeg ikke kunne mærke mig selv, eller rumme mine følelser – så blev mad min ven, og i perioder følte jeg mig ekstrem sulten. Sulten efter alt det, som jeg ikke kunne finde i mig selv. Jeg brugte mad som substitution. Som en trøst – som en ven. Og derfor var jeg i perioder MEGET sulten.

Citat3

Dengang og nu.

Jeg falder stadig i den der pæne flinkeskole-Christina-pleaser rolle i ny og næ – især når jeg bliver usikker og utryg – for så bliver jeg jo sulten efter tryghed. Sulten efter ro. Men det gode er, at jeg har fået god kontakt til min gavtyv, lært at forstå hende og især hvilke styrker hun har. Jeg tør altså give flinkeskolen pigen i mig modspil,  – så når jeg bliver “for pæn og rigtig”, så sparker jeg mig selv kærligt bag i og minder mig om, at træffe de valg der er gode for mig.

Oftere og oftere når jeg altså, at fange mig selv i mit mønster, når at stoppe mig selv, spørge mig selv, hvad det lige er, at jeg har gang i.

Mit vigtigste redskab er min mavefornemmelse og at trække vejret helt derned

– for jeg ved godt, når jeg går ind over mine egne grænser, dem har jeg fundet ind til igennem terapi, vejrtræknings øvelser, meditation og nyt i mit liv er yinyoga. (den absolut mest fantastiske måde og metode til at komme hjem i dit selv).

Jeg har fundet ind til mit personlige energifelt, arbejdet med at komme ”hjem i mig selv”, mærke mig selv og give plads til mine følelser. Og JA det indre arbejde er (efter min mening) livets hårdeste arbejde

– men også det reneste og smukkeste.

At lære sig selv at kende, kende til de positive overbevisninger, altså hvorfor det er, at vi gør som vi gør, at lære sit sind at kende, sine følelser at kende, ja den rejse kan være fuld af turbulens – men det er også rejsen ud i friheden. Hvor du bliver mere og mere tryg i dig selv, begynder at stole på dig selv, blive en god ven overfor dig selv, hvor du kan træffe gode kærlige valg for dig.

 

Hvad er din sjæl sulten efter?

Når du finder ind til din ægte sult – og hvad det er din sjæl er sulten efter, så vil du begynde at blive mæt på en helt anden måde. Du vil langsomt begynde at kunne adskille fysiologisk sult med psykologisk sult – og mange jeg møder fortæller, at den rejse gør, at sjælens sult bliver mindre. Og det kan for nogle afspejles i deres forhold til mad.

Mange fortæller mig:

“Det er ret så mystisk, men efter jeg har fået det bedre med mig selv, og faktisk er begyndt at gøre de ting som jeg har længtes efter – ja så er jeg pludselig ikke så sulten mere”.

Når vi begynder at samarbejde med os selv, og samtidig lære at lytte indad, lytte til kroppen, finde modet til at mærke kroppen og at kunne skelne imellem, hvilken sult der er på spil – så sker der, for de fleste, rigtig mange fine ting.

Derfor kommer vi heller ikke uden om, at kroppen skal ernæres, så den er TILFREDS. Så smagsløgene er tilfredse – så hjernen er tilfreds – og vi skal nære vores sjæl med kærlig opmærksomhed.

Det indre arbejde handler om at nære din sjæl – give dig selv den selvkærlighed du har brug for, omsorg du har brug for. Det handler om at finde modet til at åbne dit hjerte og tage imod kærlighed fra andre, og om at kunne give kærlighed. På den vej vil du opleve, at du bliver mæt og tilfreds – så du automatisk vil begynde, at gå i retning af det som nære dig ægte.

 

Kærligst 

underskriftcb

christina

Personligt foredrag “Perfekt udenpå – ulykkelig indeni”

>>> Læs mere om foredraget her HER

Du kan følge mig på min Facebook side HER 

Og Instagram HER

 

Kommentarer


/* ]]> */