Louise Stokholm indefra og ud - christinabendix

Louise Stokholm indefra og ud

Louise Stokholm – personligt og ærligt fortalt

“Jeg var hundeangst for at sige det, og bange for ikke at blive mødt med forståelse. Jeg gik med en følelse af, at jeg da bare skulle tage mig sammen”

I oktober 2020 kørte jeg til Nordsjælland, for at tale med min tætte samarbejdspartner Louise Stokholm.
Hun skulle nemlig gæste min podcast.

Jeg var spændt på at tale med Louise Stokholm. Der var meget i hendes personlige historie, som jeg ikke kendte til, og jeg var utrolig spændt på at høre, hvor meget hun ville dele ud af.

Jeg må sige jeg blev overrasket, for Louise Stokholm åbnede i den grad op for det sårbare. Hun delte hendes historie om at have lidt af spiseforstyrrelsen bulimi i godt 15 år. Hvad der var årsagen, hvad der udløste den og hvordan hun kom ud af spiseforstyrrelsen igen.

 

Louise Stokholm

Glad for mad

Louise fortæller blandt andet, hvordan hun som barn var madglad. Det blev kommenteret:

”Louise er så glad for mad”

Den sætning satte sig og klingede ind i den forkerthedsfølelse, som hun i forvejen kæmpede så meget med.

Louise deler, hvordan hun spejlede sig i hendes mor og søster som var småtspisende og slanke. Hun  opfattede madglæden som forkert. I teenageårene blev Louise optaget af hvordan hun så ud, og at hun ønskede at tabe sig i vægt. Det blev starten på den mangeårige spiseforstyrrelse hun kæmpede for at slippe ud af.

Louise er på nu godt tiende år indehaver af klinik for spiseforstyrrelser i Hellerup.

Hun har været rask i mange år, og hjælper dagligt mennesker der lider af en spiseforstyrrelse igennem personlige forløb i Hellerup eller via onlineforløb.

(og ja det er også der jeg i dag selv har min praksis, og det er dejligt at være i de skønne lokaler på Marievej i klinikfællesskabet som Louise og hendes mand Mark har skabt).

 

En krøllet vej

Vejen for Louise har været både lang og som hun siger “krøllet”. Hendes vej deler hun med os i min podcast.

Episoden har jeg døbt:

“Indefra og ud”.

I episoden taler vi om den facade Louise fik stillet op, den skam som fyldte så meget, og om frygten for at miste kontrollen. Vi dykker ned i følelsen af forkerthed og at føle sig uvigtig. En følelse som lå som en baggrundstone, som Louise havde med sig i alt.

Vi dykker også ned i vores fælles interesse omkring spiseforstyrrelser. Vi snakker om symptomer, årsager, udløsere og vedligeholdende faktorer for en spiseforstyrrelse.

Du kan lytte til vores samtale i din favorit podcastapp eller direkte via nedenstående link. Den er lige til at downloade, så du kan lytte til samtalen hvor som helst det passer dig.

 

Lyt til episoden i Spotify her

Lyt til episoden i Apple podcast her

 







Vær god ved dig,
Kærligst
Christina

Kommentarer


/* ]]> */

Send this to a friend