Når det ALDRIG er godt nok - historien om den indre tyran - christinabendix

Når det ALDRIG er godt nok – historien om den indre tyran

Den historie du fortæller, kan blive din virkelighed

At give gamle erfaringer og overbevisninger ny betydning, er vigtigt for at kunne ændre adfærd. Meget ofte fastholdes vi i den gamle historie og fortælling om os selv.

Det vi gentager, ender ofte med at blive vores virkelighed.

Holder du fast?

Hvor mange gange har du fortalt dig selv, at du først bliver lykkelig når eks. har tabt dig? eller at du først fortjener kærlighed den dag, du ser ud på en bestemt måde?

>>> Fortællinger skabt ud fra (hæmmende) overbevisninger, der ubevidst kommer til at sabotere vores liv.

Vi ønsker egentlig at give slip på det gamle, det som ikke nærer os, ikke fungerer for os, men historien om dig og de overbevisninger der hører sig til den historie, kan komme til at fastholde dig.

Låse dig fast.

Derfor er det vigtigt, at begynde at lytte til den historie du fortæller om dig selv, få øje på de overbevisninger der evt. fastholder dig i dit nuværende problem.

 

Vi ønsker at give slip
– men i stedet holder vi fast

Mange af dem jeg møder ved egentlig godt, at de gamle vaner og strategier må skiftes ud. At det handler om at turde se sig selv ærligt i spejlet, og stå ved sig selv på en ny måde.

Men det er ofte bare ikke liiige så nemt.

For bag vores historier gemmer der sig ofte sår og smerte, og mange fortæller om ikke at være blevet mødt på de behov og de følelser, man havde som barn.

For nogle mennesker bliver det til en kæmpe appetit og munder ud i overspisning, for andre hård indre selvkritik, sultekure, for andre at havne i offer rolle og blive selvdestruktiv på flere planer i livet.

For andre giver det et kæmpe drive til at opnå, præstere, få succes, eller at arbejde sig ud på den anden side af et eksempel madmisbrug

Michael sagde i hans bryllupstale til mig, at han aldrig havde kendt til en person, der gravede så dybt i sit indre.

….Ja jeg graver dybt, og det har oftest været ud fra indre smerte og frustration over, at min selvkritik har været som en bully i mit liv.

“GOD NOK – HAR ALDRIG VÆRET GODT NOK”

Jeg har haft krav til mig selv om, at være “perfekt” på alle planer, og jeg har været ekstremt sårbar overfor fejl og kritik, og er det stadig til tider.

 

Præstationstyranniet

På Møn har jeg kaldt det ”min indre tyran” – præstations tyranni, kunne vi også kalde det, og sidste gang jeg var på Møn, blev jeg gjort opmærksom på noget MEGET vigtigt.
(eller jeg fik endnu en runde i mit livstema)

Jeg sagde:

”jeg er så vred og træt af, at mit indre tyranni har hæmmet mig, og holdt mig tilbage i mit liv”

Helle Spenner (min mentor/underviser/terapeut) fangede de ord med det samme og sagde noget i retning af;

“Er det nu også hele sandheden Chris?”

Jeg tror nok, jeg blev lidt mystisk at se på. Først ville jeg egentlig gerne bare holde fast i den overbevisning.. jeg mente virkelig det VAR sandheden… .“dumme dumme tyran”.

Men da vi snakkede om det, kom jeg stille og roligt frem til, at jeg jo OGSÅ er kommet rigtig langt i mit liv, med mine drømme, ambitioner, men MEST er jeg kommet LANGT i min egen rejse i at forstå mig selv, mine sår og mekanismer.

AT den indre tyran også har givet mig råstyrken til at blive VED og VED, som Michael sagde, at grave dybt og forblive nysgerrig på mig selv.

Jeg er stadig i gang med at fordøje det nye lag og forstå det på et dybere plan.

 

Er du (også) bange for at lave fejl?

Jeg har fulgt mange mennesker, der som jeg, også graver dybt og som forsøger at forstå sammenhængen mellem mad og følelser, og hvorfor det er så svært at ændre vaner i den forbindelse.

Mange kan nikke genkendende til angsten for at mislykkedes. Derfor tøver vi måske med at udfordre os selv.

“hvis jeg ikke prøver, så vil jeg heller ikke mislykkedes”.

REFRAMING fik mine egne øjne og øre til at blive virkelig store. Det var som et nyt landkort, der åbnede sig op i mine tanker.

Reframing betyder i sin enkelhed, at give tingene ny betydning.
Når vi reframer giver vi tingene en ny mening, hvilket giver os mulighed for at ændre eller udvide vores perspektiv /forståelse.

 

Hvilken historie fortæller du om dig selv?

Som i mit eget eksempel (læs ovenstående), så ser jeg nu, at mit indre tyranni har forskellige sider.

Jeg kan vælge at fortælle den mørke og triste udgave, hvor jeg taler ud fra mit indre offer, jeg kan fortælle om følelsen af magtesløsheden og selvsabotagen m.m.

…… MEN jeg kan også fortælle dig om den indre drivkraft, livsappetit og motivation jeg har haft i mit liv, og om at jeg på mange måder stædigt har VILLE slippe ud af mit indre fængsel, og derfor taget kampen op imod mit indre tyranni.

Ved at kaste endnu et nyt lys over min situation, kan jeg forhåbentlig være lidt mere medfølende, blid og omsorgsfuld overfor mig selv, når tyrannen næste gang melder sig på banen.

>>>> Mere inspiration – så om med til mit nye foredrag.

 

Foredrag

>>> På mit foredrag “Perfekt udenpå, ulykkelig indeni” fortæller jeg mere uddybende omkring mine egne indsigter og erfaringer, og hvordan jeg har indset, at den evige jagt i mit liv på at perfekte, har været den absolut største forhindring i mit liv, til at kunne opleve ægte indre glæde.

Læs mere om foredraget her, hvor du også kan skrive dig på til foredrag i 2019 >>>

Personligt mentorforløb for dig der ønsker støtte i din recovery ud af en spiseforstyrrelse læs her >>>

 

“Hvis mit mål er at bevise, at jeg er “tilstrækkelig”, vil projektet fortsætte ud i det uendelige – for slaget blev allerede tabt den dag, jeg med gav, at spørgsmålet var til diskussion”

-Nathaniel Branden

 

 

Kommentarer


/* ]]> */