Recovery forløb
Fra forstyrret spisning til et mere naturligt forhold til mad
Mit forløb er velegnet til dig som lider af en mild-moderat (grad 1-2) af bulimi, overspisning, underspisning og BED. Forløbet er for dig der oplever at tanker om mad, krop og vægt fylder for meget, og til dig der oplever at være bekymret omkring det du spiser. I forløbet vil jeg hjælpe og støtte dig henimod et mere afslappet og naturligt forhold til mad, vægt og krop.
Det er altid en individuel vurdering om jeg kan tilbyde dig et forløb hos mig. Book tid til en gratis afklarende for-samtale.
NB. Jeg har lukket for tilgang for klienter med spiseforstyrrelsen anoreksi.
En spiseforstyrrelse er en ensom, svær og kompliceret psykisk lidelse, og indeholder fysiske og psykiske symptomer. Lider du af en spiseforstyrrelse kan du “ikke bare tage dig sammen” og spise mere eller mindre eller bare tage på eller tabe dig. Tanker og indre splittelse er ofte hverdagen for en person der lider af en spiseforstyrrelse – ligesom tankemylder og indre uro og angst kan være en stor del af hverdagen.
Tanker om mad fylder og styrer ofte hverdagen og angsten for at miste kontrollen kan være altoverskyggende, ligesom spisemønsteret ofte er helt eller delvist i kaos.
Hvis du eller dine pårørende fornemmer, at du udviser tegn på en spiseforstyrrelse så tal med din familie og kontakt din læge. Lægen vil her vurdere og hjælpe dig på vej med den rette behandling ifht. den sværhedsgrad din spiseforstyrrelse har. Du kan læse om symptomer og diagnosekriterier ICD-10 for spiseforstyrrelse hos LMS – Landsforeningen for spiseforstyrrelser
Det er vigtigt at komme i behandling for din spiseforstyrrelse så hurtigt som muligt.
Forløb
Individuel diætistforløb hvor både ernærings-og psykoeducation er en del af forløbet. Jeg arbejder indenfor feltet omkring sundhedspsykologi. Forløbet er til dig der har et forstyrret forhold til mad, udviser tegn på en begyndende spiseforstyrrelse eller til dig der ønsker støtte efter endt behandling hos anden behandler/terapeut.
Du er motiveret og villig til at arbejde henimod et mere naturligt forhold til mad.
Jeg arbejder med speciale i mild-moderat grad af bulimi og overspisningsproblematikker herunder også BED. Mit forløb er for voksne over 18 år.
I forløbet kombinerer jeg min ernæringsfaglige viden med min psykologiske viden.
Forløbet er både et diætistforløb med mentoring samt indeholder forløbet psykoterapeutiske redskaber og metoder.
Forløbet har også elementer fra min helt egen personlige erfaring. Du vil hos mig møde et ærligt og åbent menneske som har gået vejen selv og har flere uddannelser bag sig. En mentor er en person, der har gået vejen selv og deler ud af sin viden og erfaring. En mentor er en slags ”Guide on the side”, en støttende person, som du kan snakke med, som har prøvet det selv og præcist kan sætte sig ind i dine tanker og følelser.
Forløbet er for dig der:
- Er på vej IND i en spiseforstyrrelse (udviser tegn på forstyrret spisning), HAR en spiseforstyrrelse eller er på vej UD af en spiseforstyrrelse og har brug for støtte for at undgå tilbagefald.
- Lider af bulimi, ortoreksi, BED – ved mild til moderat grad 1-2
- Har et BMI over 18 og har kontaktet egen læge ved mistanke om spiseforstyrrelse
- Er voksen og over 18 år
- Vil arbejde målrettet på at genfinde et balanceret spisemønster og ønsker støtte til et naturligt forhold til mad.
- Oplever at dine tanker omkring mad og krop fylder alt
- Har brug for struktur og ro på med maden – mekanisk spisning kan være en metode som opstart eller intuitiv spisning som metode.
- Ofte oplever at du mister kontrollen over maden og derfor overspiser
- Spiser restriktivt og har svært ved at slippe kontrollen over maden
- Har bivirkninger af din spiseforstyrrelse, såsom fordøjelsesproblemer, hormonelle
ubalancer, evt. udebleven menstruation, søvn problemer, smerter, hudproblemer, hårproblemer m.m.
I forløbet kommer vi omkring:
- Ernæringseducation: Spisemønsteranalyse, ernæringsundervisning, mekanisk spisning vs. intuitiv spisning.
- Psykoeducation og vaneændring; Sammenhængen mellem krop, tanker, følelser og adfærd
- Det splittede sind
- Vægt neutral sundhed
- Intuitiv spisning
- Begrænsende overbevisninger og kognitive redskaber
- Vanetræning og vaneændring
- Identitet og selvværd
- Perfektionisme og perfekthedskultur
- Sociale medier
- Afmystificering af sundheds overbevisninger og madstres
(I nogle forløb inddrages en vejledende kostplan. Dette er altid individuelt og ikke altid en del af forløbet. Aftales individuelt).
Afklarende for-samtale (15 min)
Du kan booke tid til en gratis (15 min) afklarende kort telefonsamtale (28 77 48 55 ) Du er også velkommen til at sende mig en mail også vender jeg tilbage til dig.
Den afklarende snak er en snak om dig og din nuværende situation, hvad du har været igennem til nu, og hvad du ønsker hjælp til. Jeg vil her vurdere og tage stilling til, om du kan komme i forløb hos mig, og om jeg fornemmer at være den rette til at hjælpe dig videre fra dit nuværende sted. Om det jeg kan tilbyde vil være tilstrækkeligt ud fra din nuværende tilstand.
Kontakt mig på mail: cb@christinabendix.dk
Forløbet afholdes som fysiske sessioner i Hellerup eller via video via GDPR-omfattet videoløsning Whereby.
Den første indledende session
Dit forløb hos mig starter altid med en indledende samtale/session. I sessionen fortæller du om dine oplevelser og erfaringer med din spiseforstyrrelse, og jeg vil undervejs stille dig uddybende og afklarende spørgsmål omkring din personlige historie og erfaring. Jeg optager her journal og kostanamnese.
Vi kommer i den indledende session også ind på, hvor der er ubalancer i din kost, hvad du ønsker hjælp og støtte til, og vi snakker om hvilken metode og/eller retning forløbet tilrettelægges ud fra.
Samtalen er uforpligtende.
Pris kr. 1350,-
Efter den indledende samtale kan du købe enkelte sessioner hos mig pris 1250 kr. eller du kan købe et pakkeforløb og opnå rabat.
Pakkeforløb på 3 sessioner
Indeholder:
1 x indledende samtale på 75 min.
2 x sessioner på 60 minutter pr. session
Pris kr. 3800,-
Pakkeforløb på 6 sessioner
Indeholder:
1 x indledende samtale på 75 min.
5 x sessioner på 60 minutter pr. session
Pris kr. 7100,- (rabat på 400 kr.)
Forløb på 10 sessioner
Indeholder:
1 x indledende samtale på 75 min.
9 x sessioner på 60 minutter pr. session
Pris kr. 11250,- (spar den indledende session)
Du kan betale dit forløb i 2 eller 3 rater
Efterfølgende forløb efter første pakkeforløb
Ønsker du at fortsætte i forløb efter dit første forløb er prisen pr. session kr. 1000 ved samlet køb af minimum 3 sessioner. (Glæder kun hvis du har været i et af mine pakkeforløb)
Vilkår og det praktiske
- Sessioner er af 1 times varighed, dog er første indledende samtale er af 75 min. varighed
- Dit BMI er som minimum 18
- Du er min. 18 år
- Du har eller har haft kontakt til egen læge i forløbet som er “med ind over”.
- Du har måske anden behandler ved siden af (psykolog, psykoterapeut, behandler) og ønsker at være i et diætist/mentorforløb hos mig, hvor terapien varetages et andet sted. Aftales med Christina inden forløbets opstart.
- Forløbet kan være som fysiske sessioner i Hellerup eller som telefon eller videosession.
Sådan foregår forløbet:
Efter den indledende samtale på 75 min. kommer du til næste session.
Alle sessioner herefter varer 60 min med mindre andet er aftalt.
Sessionerne aftales individuelt efter behov. Nogle kommer en gang pr. uge andre 2 gange pr. mdr. Det er min erfaring, at forløbet som minimum bør strække sig over 6 måneder.
Afvikling af forløb
Alle forløb skal afvikles indenfor 6 måneder fra fakturadato, og jeg giver ikke penge retur.
Afbudspolitik
Ved afbud bedes du melde afbud senest 48 timer før en session. Ved for sent afbud betales der for sessionen eller der trækkes et en session fra et pakkeforløb.
Meld afbud på mail: cb@christinabendix.dk
Kontakt Christina
Er du i tvivl eller har spørgsmål, så send mig en mail på cb@christinabendix.dk
eller ring til mig på 28 77 48 55
Kontakt altid din læge hvis du har mistanke til om du lider af en spiseforstyrrelse. Hellere spørge en gang for meget eller en gang for lidt. Du kan også læse mere på lms.dk
Samarbejdspartnere
*De er alle specialiseret behandlere i spiseforstyrrelser
Psykoterapeut Louise Stokholm der er specialiseret behandler i spiseforstyrrelser. Læs mere om Louise Stokholm HER
Helle Spenner – Leadershipbyheart.dk
Kropsterapeut Diane Jasmin. Læs mere om Diane Jasmin HER
Psykolog Lisbeth Sanders – se HER
Psykolog Hannah Deleeuw – se HER
Psykoterapeut Kirsten Alstrøm – se HER
Psykoterapeut Charlotte Krolykke