Mig uden filter
Kære krop – undskyld
At blive ven med min krop har taget mig mange år. Det er helt nyt for mig, at kunne være i min krop uden konstante ønsker om, at ville forandre... uden at føle mig for tyk og føle mig forkert. Jeg har aldrig været tyk, og jeg har det meste af mit liv ligget i den lave ende af BMI-skalaen. Alligevel har jeg brugt over 2 årtier på at kritisere mig selv og min krop, og et ønske om et vægttab da jeg var 17 år, var udløseren for... Se mereHvad er du sulten efter? – mad er ikke altid løsningen
Forleden snakkede jeg med en gruppe kvinder om at finde modet til at sige ja til kærligheden – om at turde kærligheden. Sige ja til en anden – uden at miste sig selv.
Vi blev i snakken enige om, at det måske slet ikke handler om at sige ja til den anden – men meget mere om at sige JA til sig selv. Om at turde tro på, at man godt kan give sig hen til et andet menneske, uden at det... Se mere
Den nemmeste vej er ikke altid den rigtige
Jeg har længe gerne ville dele ”mit nu” med dig, og jeg har taget tilløb i noget tid. Hvis du har fulgt mig her på siden og måske igennem mit nyhedsbrev så ved du også, at jeg har skrevet meget om min fortid. Skrevet meget om min egen rejse, vejen ud af en spiseforstyrrelse og jeg har delt med dig hvordan mit eget forhold til mad, krop og vægt har fyldt i mit liv.
Jeg vil stadig blive ved med... Se mere
Fra selvkritik til selvkærlighed
2015 har været på mange måder et fantastisk år. Det har været et år med en blanding af både usikkerhed og tvivl - og på den anden side følelsen af at være en kriger der både er stærk og modig. Et år hvor jeg har åbnet mit hjerte modigt op, hvor jeg har gået en tur op på 10 meter vippen flere gange - og hoppet. Et år hvor jeg i den grad har MÆRKET livet og LEVET livet - som livet nu engang er, nemlig en blanding af både... Se mereFar jeg savner dig, men jeg har det godt
Som jeg sidder her og skriver kan jeg mærke, at det er lidt svært at få fat i mine ord, jeg sletter, for at skrive igen. Og ja sådan har jeg siddet i noget tid. Det får mig til at tænke, stoppe op og mærke efter. Hvorfor er det svært at skrive lige nu? Mig der normalt altid har så mange ord, at det faktisk er en styrkeprøve at været stille. Det er svært og noget tabubelagt for mig at skrive at jeg er lykkelig. AT jeg faktisk har det rigtig godt. Jeg... Se mereYoga og stilhedens magi
Nogle gange skal vi gøre mindre - i stedet for at gøre mere. Jeg sidder her i mit køkken, og er ved at forberede mig til i aften, hvor jeg starter et nyt 1 årigt mentorforløb. 10 dejlige kvinder møder op - nysgerrige, måske lidt nervøse og håbefulde. Jeg har det på samme måde - og jeg får sådan lyst til at gøre MERE. Tager mig selv i at tænke.. "jeg skal også, jeg skal også liiige... osv. osv. Smiler - for igen tager jeg mig selv i at VILLE så meget,... Se mereEnsom – en lille pige indeni
Jeg deler her en svær følelse med dig. Jeg deler den med dig, fordi ensomhed er en følelse, jeg kender så godt. Måske kender du også til den følelse – for eksempel fra julen, som vi lige har overstået, selvom du på har været omgivet af mennesker du elsker, har du alligevel følt dig alene…Jeg har igennem det meste af mit liv følt mig ensom. Følt mig alene. Også selvom jeg det meste af livet har været omgivet af andre. Det føles som om min ensomhed har gået ved siden af... Se mereBulimi var min krykke – Få hjælp NU
At give slip på bulimi (spiseforstyrrelse) kan være rigtig svært, og for mange føles det i perioder helt umuligt.
Min bulimi havde i mange år "fået magten" i mit liv. Maden havde fået magten, overspisningerne havde magten og udrensningerne (opkast) havde magten.
Mine tanker om mad fyldte i den periode rigtige meget, ligesom min hårde indre dialog gjorde.
Fra jeg selv blev bevidst om, at jeg havde bulimi, og til jeg rent faktisk fandt modet til at deale med mig selv, ja der... Se mere
